Frederikssund Kommunes logo
20. september 2022

Lokalplan for nye boliger i Vinge i høring

På et privatejet areal i Vinge skal der opføres rækkehuse samt en afdeling af Bovierans seniorbofællesskaber. Arealet ligger sydvest for Fællesmagasinet og nord for St. Rørbæk og har et grundareal på 14.200 m². Lokalplanen fastsætter, at der maksimalt må opføres 9940 m2 boligareal inden for lokalplanområdet 

Skitse fra lokalplanen.Lokalplanområdet er afgrænset af den røde firkant øverst på illustrationen.

Illustration: Frederikssund Kommune.

Seniorboliger og rækkehuse

Bovieran er et andelsboligfællesskab for seniorer, der allerede har etableret en afdeling i Frederikssund og i en række andre byer. Bovierans bebyggelse i Vinge vil rumme 60 lejligheder. På den resterende del af arealet planlægges for opførelse af rækkehuse. Rækkehusene vil blive opført i to etager og Bovieran i tre etager.

Området, hvor de kommende boliger  i lokalplan 145 skal placeres. Foto: Frederikssund Kommune.Området, hvor de kommende boliger  i lokalplan 145 skal placeres. Fællesmagasinet ses yderst til højre i billedet.

Foto: Frederikssund Kommune.

Lokalplan i høring

Med lokalplanen fastsættes der krav til bebyggelsens omfang, placering og arkitektur. Desuden fastlægges der med lokalplanen en disponering af området med hensyn til parkering, vej- og stiføring, adgangsforhold m.m.

Lokalplanen er i offentlig høring frem til den 24. oktober 2022.