Infomøde om tinyhouse- og parcelhusgrunde
Torsdag den 22. juni kl. 17 – 19 er der åbent hus i Klimakassen ved Vinge Station. Her kan du møde Frederikssund Kommune og ejendomsmæglere fra EDC, der vil fortælle mere om den nye udstykning af tinyhouse- og parcelhusgrunde i den sydlige del af Vinge.
Du vil blandt andet blive klogere på den forventede proces og tidsplan for byggemodning af området, salget af grundene, priser på grundene, lokalplanen for området mv.
Du finder Klimakassen på nordsiden af Vinge Station – kør via Dalvejen dertil.
Klimakassen ved Vinge Station.
Naturskønt område
De 45 parcelhusgrunde og 18 tinyhousegrunde ligger i et naturskønt område i den sydlige del af Vinge, der grænser op til landsbyen Snostrup. I området ligger præstemosen, som skal forbindes til et nyt regnvandsbassin, der vil få en stor rekreativ værdi i området. Parcelhusgrundene er i størrelser fra 550 til ca. 750 m2. Tinyhouse-grundene er i størrelser mellem ca. 150 og 250 m2.
Læs mere om den nye udstykning på Byen Vinges hjemmeside.
Området hvor du kan bygge dit parcel- eller tinyhouse.
Fotos: Frederikssund Kommune.