14. april 2023
Kom til foredrag om tiny houses
Den planlagte vingevandring i maj er udvidet med et foredrag af forfatteren Anders Boisen, som vil fortælle om sin bog ”Om at bo småt og leve godt”. Bogen handler om tiny house-bevægelsen. Foredraget holdes på adressen Solvænget 29, 3600 Frederikssund, som er en ejendom Frederikssund Kommune ejer midt i det område, der er udlagt til parcel- og tiny houses.
Vingevandring
Efter foredraget vil der være oplæg om Vinges aktuelle udvikling ved projektchef Dennis Ravn og mulighed for at gå en tur i området. Hele arrangementet indledes af borgmester Tina Tving Stauning, der vil fortælle lidt om byrådets visioner for Vinge.