Frederikssund Kommunes logo
28. oktober 2024

Nyt samlingspunkt i Vinge indviet

Bag Tvinsmosen og neden for byhaven på ejendommen Gl. Slangerupvej 9 ligger Vinges nyeste samlingspunkt – bålhytten. Den er bygget i løbet af 2024 og blev officielt indviet ved et arrangement søndag den 27. oktober.

Sang og pandekager

Omkring 40 mennesker var mødt frem til indvielsen heraf en del børn. Og der var både sang, ballonskydning, brændekløvning og pandekager over bål, som de mange fremmødte kunne deltage i. Bålet i bålhytten blev suppleret af flere mindre bål uden for bålhytten, så alle havde mulighed for at deltage i dagens aktiviteter.

Børn og voksne ved bålhytten. Foto: Frederikssund Kommune.Børn og voksne ved bålhytten.

Der bages pandekager over bål. Foto: Frederikssund Kommune.Der bages pandekager over bål.

Spejderne søger interesserede

Ud over voksne og børn fra lokalområdet var Frederikssund Kommunes Vingeteam, kommunens naturvejleder og repræsentanter fra Det Danske Spejderkorps til stede ved indvielsen. Alice Linning fra spejderne fortalte om korpsets ambition om at blive mere synlige i Vinge. I dag har Det Danske Spejderkorps Ege Division, som dækker Halsnæs, Frederikssund og Egedal kommuner, men ambitionen er at starte en spejdergruppe med udgangspunkt i Vinge, hvor der i dag bor mere end 120 børn og unge under 18 år.

Hvis du er interesseret i at høre mere om spejderne og muligheden for at deltage i spejderaktiviteter Vinge så kontakt Alice Linning på linning@mail.tele.dk. Du kan også læse mere om Ege Division på deres hjemmeside.

Bålstedet i bålhytten, hvor der bliver varmet vand og suppe over åben ild. Foto: Frederikssund Kommune.Bålstedet i bålhytten, hvor der bliver varmet vand og suppe over åben ild.

Aktivitet ved bålhytten. Foto: Frederikssund Kommune.Aktivitet ved bålhytten.

Fotos: Frederikssund Kommune.