Frederikssund Kommunes logo
6. september 2024

Stadig enkelte ledige tinyhouse-grunde

Sidste efterår udbød Frederikssund Kommune 45 parcelhusgrunde og 18 grunde til tinyhouses i den sydlige del af Vinge. Og der har været stor efterspørgsel på begge dele.

For parcelhusgrundene gælder det, at 34 ud af 45 grunde er enten solgt eller reserveret. Og for tinyhouse-grundene er de 14 grunde enten solgt eller udlejet. Dermed er der altså stadig fire grunde til leje, hvis du ønsker at bygge dig et tinyhouse.

De sidste ledige lejegrunde til tinyhouses er mellem 170 og 210 kvm store. Her må der opføres et hus på max 45 kvm. i op til 5,5 meters højde. Grundene lejes ud for en månedlig leje på 3.500 kr.

Parcelhusgrundene er i størrelser fra ca. 550 – 700 kvm og udbydes til priser fra ca. 1 – 1,5 mio. kr.

Byggemodningen er i gang i området, hvor der skal være tinyhouses. Foto: Frederikssund Kommune.Byggemodningen er i gang i området, hvor der skal være tinyhouses.

Foto: Frederikssund Kommune.

Naturskønt og stationsnært

Boliger i dette område vil få 6-700 meter til Vinge Station og vil blive naboer til Solvænget 29, der skal fungere som et sted, hvor fællesskabet i Vinge skal udfolde sig. I nærheden ligger også Ikano Boligs kommende kvarter med rækkehuse og et kommende regnvandsbassin med mulighed for ophold og leg ved vandet.

Se en oversigt over de ledige grunde på EDC’s projektside.