Frederikssund Kommunes logo
21. oktober 2026

I Vinge holder frivillige vikingernes gamle håndværkstraditioner i live

På et værksted i Vinge arbejder frivillige året rundt på at bevare vikingernes håndværkstraditioner. Lauget bag vikingeskibet Sif Ege fremstiller blandt andet sin egen tjære, brænder kul og laver reb af lindebast – alt sammen med respekt for de metoder, vikingerne selv brugte.

Billede af tre frivillige fra lauget Sif EgeLone Wibroe, Marianne Andersen og Jens Fuglsang er tre af de frivillige, der er med til at holde traditionerne omkring Sif Ege i gang. Her står de på værkstedet i Vinge.

Det er ikke kun på vandet, at historien om vikingetiden lever videre. På værkstedet på Toftevej 1 i Vinge mødes medlemmer af lauget bag vikingeskibet Sif Ege hver onsdag for at arbejde med de gamle håndværkstraditioner, der gennem generationer har været en del af dansk søfartshistorie.

Her bliver der skrabet, repareret og fremstillet udstyr til skibet. Men arbejdet handler om mere end at holde et gammelt skib sejlende. Det handler også om at bevare en viden om materialer og teknikker, som ellers risikerer at gå i glemmebogen.

Laugets formål er at vedligeholde og sejle Sif Ege så autentisk som muligt. Samtidig står der i vedtægterne, at medlemmerne skal formidle viden om både skibet og de håndværkstraditioner, der knytter sig til det. De formidler blandt ved deltagelse på markeder og sejlture og ved åbent hus-arrangementer.

Fra hjemmelavet tjære til reb af lindebast

En af de særlige ting ved arbejdet i lauget er, at medlemmerne selv fremstiller flere af de materialer, de bruger. Blandt andet tjære, kul og tovværk.

Hvert år skal vikingeskibet behandles med tjære, så træværket beskyttes mod råd. I stedet for at købe færdig tjære laver lauget sin egen efter traditionelle metoder. I Aggerbo Skovhegn afbarkes fyrretræer, der får lov til at danne harpiks over flere år. Derefter samles træet i en såkaldt mile, hvor det opvarmes, så tjæren dannes og løber fra træet.

Også kullet fremstiller medlemmerne selv. Det særlige kul kan opnå en høj varme og bruges blandt andet, når kobberet til skibets nagler skal smeltes.

Et andet håndværk, der holdes i live, er fremstillingen af reb og tov af lindebast. Det var også en teknik, vikingerne benyttede sig af, og lauget har lært håndværket af en rebmager. Arbejdet med lindebast har endda vakt interesse uden for landets grænser. Et museum i Kristianstad i Sverige har blandt andet kontaktet lauget for at få lindebast til en udstilling.

Fællesskab på tværs af generationer

Lauget samler medlemmer fra begyndelsen af 30'erne til begyndelsen af 90'erne. Nogle kommer især for at sejle, mens andre først og fremmest interesserer sig for håndværket og arbejdet med at bevare de gamle teknikker.

En af dem er Lone Wibroe, der tager turen fra København for at være en del af fællesskabet omkring Sif Ege; »Det er det med de gamle håndværkstraditioner, der tiltaler mig, at vi laver alt fra bunden og holder de gamle traditioner i hævd«, fortæller hun.

Foreningen bygger på frivillighed, og der er ingen krav om, at medlemmerne skal deltage et bestemt antal timer eller aktiviteter. Alle bidrager efter lyst og mulighed.

På de ugentlige arbejdsdage mødes typisk 10-15 medlemmer på værkstedet i Vinge. Derudover arrangeres der indimellem arbejdsweekender, og to gange om året samles alle medlemmer til laugsmøde.

Fra værkstedet i Vinge til Frederikssund Fjord

Arbejdet i Vinge kulminerer, når Sif Ege igen bliver klar til at komme på vandet hvert forår.

Hvert år søsættes skibet i april eller begyndelsen af maj. I sommerhalvåret sejler lauget hver torsdag klokken 18 fra Toldboden i Frederikssund Havn, og gæster kan komme med om bord, hvis de kontakter lauget på forhånd.

De fleste år tager medlemmerne også på et sommertogt af cirka to ugers varighed rundt i danske farvande.

Ifølge Jens Fuglsang, der er laugets oldermand, er skibets sejlegenskaber noget særligt;
»Skibet sejler godt, det skærer igennem vandet på en virkelig flot måde, og det er meget velkonstrueret og kan nå en fart på 9 knob, svarende til ca. 16-17 km i timen«, fortæller han.

Når efteråret kommer, og skibet tages på land sidst i oktober, begynder arbejdet på værkstedet igen for alvor. Vinterhalvåret bruges på at skrabe og tjære skibet, reparere træværket og fremstille nyt udstyr.

Dermed fortsætter arbejdet i Vinge året rundt. Her bliver de gamle teknikker ikke blot fortalt videre, men også brugt i praksis – fra fremstillingen af tjære og reb til vedligeholdelsen af et vikingeskib, der stadig sejler.

For medlemmerne af Sif Ege er det netop kombinationen af håndværk, historie og fællesskab, der gør indsatsen værdifuld. Og på værkstedet i Vinge er vikingetidens traditioner fortsat en levende del af hverdagen.

Hvis du vil vide mere om laugets arbejde eller har lyst til at være en del af fællesskabet, kan du finde Sif Ege på Facebook eller kontakte lauget via deres hjemmeside.

Billede af skibet Sif Ege i Frederikssund HavnSif Ege ligger i sommerhalvåret i Frederikssund havn. Skibet er 14 meter langt og 3,3 meter bredt og er en rekonstruktion af et af de fem vikingeskibe, der blev hævet fra Roskilde Fjord i 1960'erne. Skibet er opkaldt efter Sif, guden Thors hustru, der i nordisk mytologi var kendt for sin skønhed.

Fakta om Sif Ege:

  • Historien om skibet Sif Ege begyndte i 1981, da en gruppe fra Frederikssund Vikingespil fik idéen til at genskabe et historiske vikingeskib. Byggeriet startede op i 1983, og skibet blev søsat i 1990.
  • Sif Ege er opkaldt efter Sif, guden Thors hustru, som i nordisk mytologi var kendt for sin skønhed.
  • Skibet er en rekonstruktion af Skuldelev 3, et af de fem vikingeskibe, der blev hævet fra Roskilde Fjord i 1960'erne. Originale dele af skibet kan ses på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
  • Skibet er 14 meter langt og 3,3 meter bredt. Sejlet er fremstillet af uld i Norge.
  • Søsætning sker hvert år i april eller begyndelsen af maj.
  • Hver torsdag kl. 18 i sommerhalvåret fra Toldboden i Frederikssund Havn. Kontakt lauget på forhånd, hvis du vil med.
  • Lauget sejler og vedligeholder skibet ved brug af gamle håndværkstraditioner, og de fremstiller selv traditionelt udstyr, tov, tjære og kul.