Frederikssund Kommunes logo

Kommende byggerier

City Apartment ApS

City Apartment ApS har købt byggegrunden, som omkranses af Deltavej, Mekongvej og Dalvejen lige nord for Vinge Station.

Her vil City Apartment ApS opføre 97 boliger, som vil fordele sig på 2, 3 og 4-værelses lejligheder i størrelser fra 57 – 104 m2. Det kommende byggeri er allerede navngivet ”Vingen”. Tidsplan afventer.

Illustration af City Apartments byggeri Illustration af City Apartments byggeri

Parkeringshus ved Vinge Station

Lige syd for Vinge Station og tæt på de nyopførte lejlighedskomplekser opfører Frederikssund Kommune et p-hus med plads til cirka 250 biler.

P-huset skal suppleres med rekreative funktioner. Parkeringshuset er sendt i udbud, byggeriet forventes at starte op efteråret 2026 og at være klar til brug i løbet af 2027.

Energicentral i Det grønne erhvervskvarter

Vestforbrænding har købt et område af Det grønne erhvervskvarter, hvor der skal opføres en energicentral.

Anlægsarbejdet ventes at opstarte i efteråret 2026, og anlægget ventes i brug fra foråret 2028.

Illustration af Vestforbrændings energicentralIllustration af Vestforbrændings energicentral

Privat udstykning

Sydvest for Fællesmagasinet i Vinge har Frederikssund Kommune lokalplanlagt for første del af første etape af en privat udstykning mellem Fællesmagasinet og St. Rørbæk. Tidsplan afventer. Læs om vedtagelsen af lokalplanen for området.

Marken syd for Fællesmagasinet. hvor der skal opføres en privat udstykning. Foto: Frederikssund Kommune, Steven Rønnenkamp Holst.Marken syd for Fællesmagasinet. hvor der skal opføres en privat udstykning.

Fotos: Frederikssund Kommune.